hejIlirida Krasniqi

I sidste måned har jeg slacket helt vildt på bloggen, hvis man kan sige det sådan. 😉 Og jeg har derfor ikke fundet en jeg kunne interviewe, hvis I altså lå mærke til det. Men for få uger siden, har jeg hermed kontaktet smukke Ilirida, og spurgt ind til ting og sager. I kender hende jo allerede, Am I right? Hun inspirerer mig utroligt meget, og hun er sindssyg god til at udtrykke på alle hendes lækre billeder, som gør, at de skiller sig ud fra mængden. Og jeg elsker det!

Synes faktisk bare at I scroll ned og gå i gang. 😉

ilirida

Fortæl lidt om dig selv.
Mit navn er Ilirida. Jeg blogger om mode, livsstil og skønhed på www.ilirida.dk. Min hverdag er meget kontrastfuld, da jeg samtidig studerer til tandlæge på Københavns Universitet. Derudover er jeg også zumbainstruktør og underviser 3 gange om uge. Som I kan læse, har jeg rigtig mange bolde i luften, men det holder mig kørende og så hjælper det selvfølgelig også, at jeg elsker det jeg laver. 🙂

Hvor længe har du blogget og hvad blogger du om?
Jeg har blogget i 3-4 år. (det andet er besvaret ovenfor)

Hvad vil vi oftest se dig iført?
Noget råt. Jeg elsker læder, chokers og farvede læber.

Hvilken trend ville du aldrig følge?
Morfar skoen fra Gucci som har pels omkring hælen. Jeg forstår ikke trenden!?

ilirida

Hvordan ser en typisk Ilirida-dag ud?
Møder op kl. 8:15 på universitet og har patienter til 13:30. Herefter har jeg enten forelæsninger eller holdundervisning. Jeg plejer at skippe forelæsningerne, så jeg kan fokusere på andre ting i min hverdag. Jeg har nemlig oplevet, at forelæsningerne ikke altid er lige gode. Efter uni bliver jeg enten på skolen eller sætter mig på en café inde i byen og arbejder på bloggen. Det kan enten være sponsorerede indlæg, outfitbilleder som skal redigeres eller noget så kedeligt som momsafregning. Jeg arbejder bedst ude, men sidder selvfølgelig oftest hjemme i min lejlighed og blogger. Hvis det er mandag eller onsdag, så tager jeg altid hjem direkte efter skole, da jeg underviser zumba om aftenen. Mine zumbatimer varer 1 time, og det er måske den eneste tid på dagen, at mine tanker er langt væk fra skole og blogging. Det er så rart. Efter zumba slapper jeg af til en god serie, med mindre jeg har et hængeparti iform af skole- eller blogarbejde 😊

Hvordan balancerer du arbejdsliv og fritid?
Arbejdsliv må for mit vedkommende betragtes som mit studie, da det fylder mest. Hvis jeg har meget lange skoledage og alle timer ikke er obligatoriske, så plejer jeg at droppe de timer som netop ikke er obligatoriske. På den måde finder jeg tid til alle de andre ting der også er vigtige for mig, som blogging, veninder og AFSLAPNING, hehe.

Hvor meget tid bruger du ugentligt på at arbejde som blogger?
Rigtig meget tid.

Hvad er dit bedste køb?
Det må nok være min Guccitaske, da den er unik og så har jeg ikke set andre med den. Jeg bliver nok aldrig typen der køber en dyr taske, som hele KBH går rundt med.

ilirida

Hvad er du virkelig dårlig til?
At huske. Det er faktisk helt ekstremt. Jeg glemmer specielt mine ting.

Hvad står øverst på listen?
Rejser. Jeg tager endda fri fra skole for at kunne rejse. Haha. Det er meget vigtigt for mig, at få en break fra min hverdag og komme hjem med ny energi en gang imellem.

Hvad er din guilty pleasure?
Lidl. De har den bedste fake-kinder afdeling, haha.

Hvor finder du inspiration?
Instagram.

ilirida

Hvilket kamera bruger du?
Canon 6D.

Sko eller tasker?
Sko.

Hvilke blogs følger du?
Jeg følger faktisk ikke rigtig blogs, fordi jeg bare ikke har tid, haha. Jeg følger dog med hos Sandra Willer og Frederikke Egel, fordi jeg er interesseret i at se, hvad mine blogger-kollegaer går og laver. 😃

Hvad er dit bedste stylingstip?
At gå i det tøj DU synes er fedt. Find din personlige stil, fordi DU kan lide den. Det er okay at finde inspiration hos andre. Det gør jeg også selv, men hvis du har lyst til at være anderledes, så vær’ det!

You May Also Like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *