
Små vaner der vil lette dit sind
2020 har indtil videre været et år med nye tilværelser, perspektiver og strukturer. På godt og ondt. Og selvom det ikke er et år man vil kigge tilbage på, så er det alligevel et år der har gjort mest indtryk på mig. Udover de indre kampe i hverdagene for at holde sig selv stærk mentalt, så har jeg aldrig været mere taknemmelig for hvor jeg er i livet i dag. Med disse små vaner nedenunder har været en kæmpe hjælp for tankemønstret samt handlinger, og derfor (heldigvis) blevet til en vane – en rigtig god en.
Spørg dig selv hvad det er bedst at gøre
Egentlig er der ikke så meget at sige udover at det er så pokkers vigtigt at gå efter mavefornemmelsen. Hvis man ikke allerede gør det, er det nok på tide at begynde at mærke efter. Undgå at blive drænet af energi fordi man hele prøver at gøre andre glade. Hvis nogen ikke har fortalt dig før; du kan ikke gøre alle tilfredse eller glade. Det er matematisk umuligt. Og det kan godt være svært, men det er det værd at sige nej en gang imellem.
Håndhæve en regel på et minut
Den her en måske lidt plat, men det fungerer for mig og giver mig ro. Det handler om at bruge et minut på at rydde op hver dag. Ikke noget med at hente en støvsuger eller en spand med vand. Men mere at bruge det lille ekstra minut på at stille tingene på plads. Det kan være at hænge sin jakke på krogen, stille sko på plads eller en simpel ting, som at redde seng hver morgen. Det tager altså virkelig ikke mere end det og det er guldværd.
Være bevidst om hvor mange penge du har
Nu bliver det lidt privat men ret nødvendigt, hvis jeg selv skal sige det. Af en grund er det lidt et tabu at snakke om privatøkonomi – selvfølgelig ikke ligefrem at dele med verden eller andre om hvad man får af indkomst og hvor meget gæld man har (hvis man har). Men ugentligt hvis ikke dagligt tjekke op på hvor mange penge du har på din konto. Det giver dig bedre overblik og en vis ro i maven. Det bider kun dig selv i røven hvis du benægter og håber på at det nok skal gå (ja, hvem har ikke været på SU og levet af rugsmadder). Jo mere kontrol du har over din økonomi, jo bedre er det for dig at kontrollere. Husk, penge skal ikke styre dig men dig der skal styre pengene. 😉
“Jo mere kontrol du har over din økonomi, jo bedre er det for dig at kontrollere. Husk, penge skal ikke styre dig men dig der skal styre pengene.”
Skriv det ned
Det er altid godt at komme af med sine frustrationer og følelser, når man føler ubehag – så er det bare med at skrive det ned. Men det virker altså ikke kun med dårlige historier. Jeg er begyndt at skrive de gode ting ned også. Det giver mig motivation og en form for energi. Positiv energi. Det altid let at finde 10 dårlige ting i livet men kan du også finde 10 gode? Tænk på hvor godt du får det efter du har skrevet om din frustrerede livsstil, men bare om de søde og små øjeblikke i din hverdag i stedet.
Organisere din kalender – gerne længere i fremtiden
Jeg er en af dem der tror at jeg har en rigtig god hukommelse, og vil helst huske det hele, selv. Det kræver selvfølgelig at man får sin nattesøvn og det kan godt knibe med at overholde det. Men det må jeg erkende at det er umuligt for mig at huske det hele. På den anden side er det også dejligt at have en ”assistent”, der husker det for dig. Og det skal lige siges, at det er ikke kun at skrive sine aftaler ned, men også de mål du har i løbet af måneden eller året. Jeg har det bare så meget bedre, når der er overblik over tingene.